Vil du være skydiver?
Man bliver skydiver, når man selv trækker sin faldskærm for første gang. Det hedder „at gå manuel‟. Er du bidt af suset efter dit første spring kan du starte din uddannelse til skydiver. Du kan enten følge staticlineuddannelsen eller springe AFF. Når du har 40 spring og har bestået nogle prøver får du faldskærmscertifikat (C-certifikat). Med et C-certifikat kan du videreuddanne dig til formationsspringer eller freeflyer, springe uden overvågning af instruktører og springe i udlandet. Der venter mange spændende oplevelser.
Vi hjælper dig igang!
„spring ud i det‟ – vi lover du aldrig glemmer det!
Som ny i faldskærmssporten har du to muligheder for at komme igang. AFF er for dig der vil have meget frit fald tidligt, hvor staticline har langsommere progression.
Staticline uddannelsen
Med et solokursus, bliver du uddannet som selvstændig faldskærmsspringer.
I staticlineuddannelsen springer du alene. Du går manuel, når du har udført 3 godkendte dummyer (en dummy er en attrap, hvor man lader som om man selv trækker skærmen, som dog stadig bliver udløst automatisk af staticlinen). Derefter øges exithøjden og fritfaldstiden gradvist. Springene får højere og højere sværhedsgrad og du lærer at dreje, flyve fremad, lave frontloop og backloop.
Et solokursus kan blive starten på din faldskærmskarriere og er en forudsætning for at opnå et faldskærmscertifikat. Du starter med et solokursus og kan herefter vælge, om du vil fortsætte på staticline- eller AFF-uddannelsen.
Prisen for et solokursus er 2.195 kr., og efterfølgende spring på staticline-uddannelsen koster 250 kr. pr. spring – inklusiv undervisning og grej.
2195 kr.
AFF kursus
AFF er den hurtigste vej til 60 sekunders frit fald
AFF-uddannelsen koster lidt mere, fordi den er meget hurtigere og mere intensiv end en staticline-uddannelse. Du starter dine spring fra 4000 meters højde. I de første tre spring skal du have to AFF-instruktører med, men senere er der kun én instruktør med dig.
Med AFF-uddannelsen kan du efter otte spring (ét staticline-spring og syv AFF-spring) springe alene fra 4000 meter. Du skal dog stadig have 40 spring for at blive certificeret faldskærmsspringer. Instruktørerne vil vise dig, hvordan du skal udføre de forskellige øvelser – både på jorden og i luften. Al undervisning før og efter hvert spring er inkluderet i prisen for AFF.
For at starte på AFF-uddannelsen skal man have gennemført et solokursus, som inkluderer al grundlæggende teori og ét staticline-spring.
Prisen inkluderer:
- Solokursus med teori og ét staticline-spring
- Syv AFF-spring
- Alt undervisning før og efter hvert spring
- Leje og pakning af grej
(Eventuelle omspring er ikke inkluderet)
Pakkepris 8500 kr.
Du sparer 1200 kr
Vi hjælper dig igang!
Se vores årsvideo – en samling af årets bedste momenter i klubben
Spring ud i det!
Det første spring – Staticline
Med et solokursus i ÅFC får du mulighed for at tage det store spring på egen hånd. Du kravler ud af flyet i 1000 meters højde, giver slip og falder, mens en line fastspændt i flyet sørger for at trække din faldskærm. Derefter styrer du selv skærmen ned til jorden og lander.
Vi har solokurser fra tidligt forår til om efteråret. Vores solokurser består af teori-undervisning i Århus samt selve springdagen på Aarhus Lufthavn. I løbet af undervisningen bliver du instrueret i sikkerhed, påklædning, faldskærmen, afhop fra flyet og landing.
Når du har taget dit første spring er al videre teori og undervisning gratis.
Frequently
Asked Questions
Spring med os – vi lover du aldrig glemmer det!
Vi har en professionel tilgang til alt vi laver i klubben uanset om det er i teorilokalet, briefing før spring eller check af udstyr. På den måde sikrer vi at du kan fokusere på dit spring og have ro i maven på når vi letter
Fantastisk oplevelse
Roligt tempo
Rigtig god stemning
Fantastisk oplevelse
Professionel tilgang
Det bliver ikke sidste gang
Helt igennem fantastisk oplevelse
Enormt søde mennesker
Ikke nok med den enorm store entusiasme man møder, man mødes også af enormt søde mennesker der brænder for at give en god oplevelse. Kæmpe respekt og tak.