Det første spring - Staticline
Med et solokursus i ÅFC får du mulighed for at tage det store spring på egen hånd. Du kravler ud af flyet i 1000 meters højde, giver slip og falder, mens en line fastspændt i flyet sørger for at trække din faldskærm. Derefter styrer du selv skærmen ned til jorden og lander.
Vi har solokurser fra tidligt forår til om efteråret. Vores solokurser består af teori-undervisning i Århus samt selve springdagen på Aarhus Lufthavn. I løbet af undervisningen bliver du instrueret i sikkerhed, påklædning, faldskærmen, afhop fra flyet og landing.
Når du har taget dit første spring er al videre teori og undervisning gratis.